PAUSE – Ophold i kunst

Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder inviterer til årets konference 4.-6. november 2022 på Hotel Comwell, Sorø. Tilmeld dig/jer, og kom med til en forrygende, inspirerende, lærerig, opløftende og uundværlig landskonference. Tag din kollega med, eller kom alene og skab nye kontakter og netværk.

Her kan I læse lidt om konferencens vinkler på temaet og se programmet. Vi glæder os til at folde det ud sammen med jer, der deltager.

PAUSE – Ophold i kunst

En pause kan være en standsning, et ophold, et ophør. Måske varigt, måske midlertidigt.

Men – hvad træder frem, når noget ophører eller sættes på pause? Hvad gør en pauseknap? Hvor fører tænkepausen os hen? Kan en galakse rummes i en kunstpause?

Nogle gange er reglerne sat:
For eksempel er det enkelt at forholde sig til kaffepausen, tissepausen, rygepausen, pausefisken. Frokostpausen og pauseklovnen.

Mere uforudsigeligt er det:
Hvis arbejde bliver en pause fra pausen. Hvis man lytter ind i lyden af et ophør. Hvis skulpturer giver os pause fra et fravær. Hvis stilhed bor i pausen i et maleri. Hvis vi vokser i en pause i en have.

Uforudsigeligt er også:
Hvad vil mørkets pause netop dig – og hvad med lysets?

Børn, Kunst og Billeder inviterer til landskonference i november 2022 – en pause, et ophold i kunst. Kunstnere, forfattere, arkitekter og forskere hjælper med at stille skarpt, reflektere og folde pauserne ud.

Program

Fredag 4. november

12.30: Ankomst og kaffe
13.00: Velkomst og åbning af konferencen
13.15: Pang og pause med Anna Ancher

v/ Lilian Munk Rösing
Forfatter og lektor i Kunst- og Kulturvidenskab
14.30: Fællesaktivitet
16.00: Kaffepause
16.28: Når dagen langsomt bliver til aften.

En digital, iscenesat mørkning
v/ MYRKR/Alaya Riefensthal
Billedkunstner og kunstnerisk leder
18.00: Middag
19.30: Generalforsamling i Børn, Kunst og Billeder
21.00 : Aftenarrangement


Lørdag 5. november

09.00: Morgensamling
09.30: Lyd mellem rum

v/ Jacob Kirkegaard
Lydkunstner
10.30: Kaffepause
11.00: Pausen mellem lys og mørke

v/ Christina Augustesen
Billedkunstner og lysdesigner
12.00: Præsentation af workshops
12.30: Frokost og pause
13.30: Skulptur som eksistensanalyse

v/Tove Storch, Billedkunstner
14.30: Kaffepause
15.00: Workshops
18.00: Middag
20.00: Aftenarrangement


Søndag 6. november

09.00: Morgensamling
09.30: Når pausen bliver arbejde

v/ Mia Isabel Edelgart, Billedkunstner
10.30: Kaffepause
11.00: Naturmiljøer som faktor i sundhedsindsatser

v/ Ulrik Sidenius. Adjunkt i forskergruppen
’Natur Sundhed & Design’
ved afdelingen for landskab og planlægning, UCPH.
12.00: Pause-refleksion
12.15: Farvel og på gensyn