PAUSE – Ophold i kunst

Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder inviterer til årets konference 4.-6. november 2022 på Hotel Comwell, Sorø. Glæd jer, og kom med til en forrygende, inspirerende, lærerig, opløftende og uundværlig landskonference. Tag din kollega med, eller kom alene og skab nye kontakter og netværk.

Her kan I læse lidt om konferencens vinkler på temaet og se programmet. Vi glæder os til at folde det ud sammen med jer, der deltager.

PAUSE – Ophold i kunst

En pause kan være en standsning, et ophold, et ophør. Måske varigt, måske midlertidigt.

Men – hvad træder frem, når noget ophører eller sættes på pause? Hvad gør en pauseknap? Hvor fører tænkepausen os hen? Kan en galakse rummes i en kunstpause?

Nogle gange er reglerne sat:
For eksempel er det enkelt at forholde sig til kaffepausen, tissepausen, rygepausen, pausefisken. Frokostpausen og pauseklovnen.

Mere uforudsigeligt er det:
Hvis arbejde bliver en pause fra pausen. Hvis man lytter ind i lyden af et ophør. Hvis skulpturer giver os pause fra et fravær. Hvis stilhed bor i pausen i et maleri. Hvis vi vokser i en pause i en have.

Uforudsigeligt er også:
Hvad vil mørkets pause netop dig – og hvad med lysets?

Børn, Kunst og Billeder inviterer til landskonference i november 2022 – en pause, et ophold i kunst. Kunstnere, forfattere, arkitekter og forskere hjælper med at stille skarpt, reflektere og folde pauserne ud.

Program

Fredag 4. november

12.30: Ankomst og kaffe
13.00: Velkomst og åbning af konferencen
13.15: Pang og pause med Anna Ancher

v/ Lilian Munk Rösing
Forfatter og lektor i Kunst- og Kulturvidenskab
14.30: Fællesaktivitet
16.00: Kaffepause
16.28: Når dagen langsomt bliver til aften.

En digital, iscenesat mørkning
v/ MYRKR/Alaya Riefensthal
Billedkunstner og kunstnerisk leder
18.00: Middag
19.30: Generalforsamling i Børn, Kunst og Billeder
21.00 : Aftenarrangement


Lørdag 5. november

09.00: Morgensamling
09.30: Lyd mellem rum

v/ Jacob Kirkegaard
Lydkunstner
10.30: Kaffepause
11.00: Pausen mellem lys og mørke

v/ Christina Augustesen
Billedkunstner og lysdesigner
12.00: Præsentation af workshops
12.30: Frokost og pause
13.30: Skulptur som eksistensanalyse

v/Tove Storch, Billedkunstner
14.30: Kaffepause
15.00: Workshops
18.00: Middag
20.00: Aftenarrangement


Søndag 6. november

09.00: Morgensamling
09.30: Når pausen bliver arbejde

v/ Mia Isabel Edelgart, Billedkunstner
10.30: Kaffepause
11.00: Naturmiljøer som faktor i sundhedsindsatser

v/ Ulrik Sidenius. Adjunkt i forskergruppen
’Natur Sundhed & Design’
ved afdelingen for landskab og planlægning, UCPH.
12.00: Pause-refleksion
12.15: Farvel og på gensyn