Billedskoler

Landsforeningen rådgiver enkeltpersoner, grupper og kommuner om, hvordan man kan etablere billedskoler/kulturskoler lokalt. Desuden arbejdes der for at ændre lovgivningen, så billedskoler i Danmark får samme vilkår som musikskolerne, og billedskoleundervisning bliver en valgmulighed for børn i alle kommuner.

Her på siden kan du hente informationer om billedskoler/kulturskoler i Danmark samt oplysninger om landsforeningen Børn, Kunst og Billeders arbejde med kortlægning af billedskoler i Danmark.

På kortet her kan du se alle billedskoler i Danmark. Zoom ind på den landsdel, du søger. Klik og få oplysninger om, hvor billedskolen findes. Bemærk, at funktionen af kortet kræver godkendelse af alle cookies.

Børn, Kunst og Billeder har med års mellemrum gennemført billedskoleundersøgelser, der skal følge udviklingen i billedskolerne, dokumentere faktuelle forhold med hensyn til antal, rammer og indhold, geografisk placering og hvad der ellers rører sig aktuelt i billedskolerne.

Siden 2014 har Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst i samarbejde med Børn, Kunst og Billeder stået for rådgivning, kortlægning af billedskoler samt billedskoleundersøgelser.

Download undersøgelserne herunder.