PAUSE – OPHOLD I KUNST
Konferencen blev afholdt på Hotel Comwell Sorø,
4. – 6. november 2022
Oplæg
Pang og pause med Anna Ancher
Lilian Munk Rösing, forfatter og lektor i Kunst- og Kulturvidenskab
Når dagen langsomt bliver til mørkning. En digital, iscenesat mørkning
MYRKR/Alaya Riefensthal, Billedkunstner og kunstnerisk leder
Lyd mellem rum
Jacob Kirkegaard, Lydkunstner
Pausen mellem lys og mørke
Christina Augustesen, Billedkunstner og lysdesigner
Et ophold i min værkproduktion
Andreas Schulenburg, Billedkunstner
Når pausen bliver arbejde
Mia Isabel Edelgart, Billedkunstner
Naturmiljøer som faktor i sundhedsindsatser
Ulrik Sidenius, Adjunkt i forskergruppen *Natur, Sundhed og Design* ved afdelingen for landskab og planlægning, UCPH
Konferencetema
En pause kan være en standsning, et ophold, et ophør. Måske varigt, måske midlertidigt.
Men – hvad træder frem, når noget ophører eller sættes på pause? Hvad gør en pauseknap? Hvor fører tænkepausen os hen? Kan en galakse rummes i en kunstpause?
Nogle gange er reglerne sat:
For eksempel er det enkelt at forholde sig til kaffepausen, tissepausen, rygepausen, pausefisken. Frokostpausen og pauseklovnen.
Mere uforudsigeligt er det:
Hvis arbejde bliver en pause fra pausen. Hvis man lytter ind i lyden af et ophør. Hvis skulpturer giver os pause fra et fravær. Hvis stilhed bor i pausen i et maleri. Hvis vi vokser i en pause i en have.
Uforudsigeligt er også:
Hvad vil mørkets pause netop dig – og hvad med lysets?
Det husker vi særligt…
At konferenceinvitationen, formet som en dørhænger, tog imod os på dørene til værelserne på det hyggelige hotel.
Vi blev rystet sammen i fællesaktiviteten ‘Pap og poesi for dompapper’.
Kl. 16.28 rykkede vi sammen til digital mørkning, mens mørket faldt på til lyden af fortælling.
Lyden af en gletsjer, der smelter og sand i ørkenen.
Teaterforestillingen KAT, FUGL, FISK af Teatret OM i det lille telt.
Morgensang og oplæg fra deltagerne. Den positive, glade stemning.