2019

Samle, Samlere, Samlinger

Konferencen blev afholdt på Storebælt Sinatur Hotel og Konference,
1.-3. november 2019

På konferencen stiller vi skarpt på samlinger og på, hvad der kan opstå, når det at samle bliver motiv, tænkning eller metode i kunstneriske processer. Fra kunstens verden kender vi samlingerne, samlerne og dem, der skaber i og gennem samlinger. Fra børnenes verden kender vi samlertrangen, samlerstolthed og skæve samlingskategoriseringer.

Adspurgt har de fleste voksne også hang til at samle i mere eller mindre tydelige eller skjulte samlinger. Og selv de, der ikke laver konkrete samlinger, lader ting samle sig, hvad enten de samler vasketøjet i bunker, samler vidensbrokker til systemer, samler tankerne eller samler deres øjeblikke til et liv. Måske finder vi samlere og samlinger i mange arenaer, fordi det at samle er måder at skabe mening på, og fordi vi mennesker således kontinuerligt engagerer os i processer, der søger at skabe orden ud af vilkårlighed og kaos.

Konferencen inviterer til at samles om kunstnere og forskere, der gennem oplæg og workshops åbner for særlige perspektiver på samling som fænomen, som praksis eller som udtryk.

Oplæg

Om samlinger og ansamlinger. Præsentation af anonymt fotografisk materiale

Lars Kiel Bertelsen, ph.d. og studieleder ved Institut for Kommunikation og Kultur – Kunsthistorie

Den oversete verden

Lasse Krog Møller, billedkunstner

I et vakuum

Mie Mørkeberg, billedkunstner

En samlers verden

Carsten Bagge Lausten, lektor ved Institut for Statskundskab, terrorforsker og keramiksamler

Entomolomani

Lisbeth Bank, billedkunstner

Mellem dannelse og forbrug – iagttagelser og analyser af børns samlinger

Ludwig Duncker, Professor für Erziehungswissenschaft

Doubting Collections

Benandsebastian, billedkunstnere

Download PDF af årets invitation her