2004

Kunst, fantasi og eksperimenter

Konferencen blev afholdt på Brandbjerg Højskole,
5.-7. november 2004

Den billedkunstneriske proces eksperimenterer med hverdagens erfaringer og genstande sat ind i nye sammenhænge. Kunstscenen ligner et frit forskende laboratorium, hvor muligheder og grænser hele tiden afsøges. En legeplads, hvis kvaliteter og arbejdsprocesser også kan bruges andre steder end i kunstens verden. Med krav om en kulturel dimension i arbejdslivet er erhvervslivet f.eks. begyndt at søge forfattere og billedkunstnere i deres virksomheder.
Men hvordan ser det ud med fantasien og eksperimentet, når det handler om børnene?
Hvordan fastholder vi fantasien og det eksperimenterende i en kultur- og uddannelsesdebat, der ser skævt til de musiske og ikke altid målbare kompetencer?
Hvordan bevarer og udvikler vi børns skabende evner og fantasi?

I mødet med oplægsholdere fra kunstverdenen, erhvervslivet og den pædagogiske verden håber vi at få indkredset begreberne og lægger op til refleksioner og diskussioner om eksperimentet og fantasiens plads i billedarbejdet med børn.

Oplæg

Kunstens vinger

Simone Åberg Kern; billedkunstner

Postmoderne optikker på det billedpædagogiske felt

Helene Illeris, Adjunkt DPU

Reliqvium – metoder og tanker

Caroline Vellejo, guldsmed og billedkunstner

Fantasi og eksperimenter i undervisningspraksis

Anne Marie Holm, billedkunstner

Leg og eksperimenter

Peter Claudell, arkitekt, eksperimentariet

Alle bilder samlet opp i drømmefangeren er resonanser fra biografiske hendelser

Karen Kjærgaard, museumsformidler og He Marli, billedkunstner, Trondheim/ Sri Lanka

Latterens lyst

Peter Thielst, filosof og forfatter

Det husker vi særligt…

Fællesarrangement med Merete Olander – Stomp til alle kroppe og aldre.

Simone Åberg Kern fik os alle til at lette under fortællingen om Kunstens Vinger.


En masse eksperimenter i workshops og fællesarrangement: musefælderæs, hvor der frigøres energi til fremdriften, papkasso, hvor flade billeder gøres tredimensionelle, stof og kroppe, der bliver til skulpturer og performances, fjernstyrede biler, der bliver til malerier, osv.


Cafedebat – billedkunst og kulturpolitikken


Og så igen et par spændende visuelle forestillinger: ”Du milde himmel” med Teatret Carte Blanche og forestillingen ”Ditto” med Teatret.