1999

Billedfortællinger

Konferencen blev afholdt på Nørregaards Højskole, Bjerringbro,
5.-7. november 1999

De store fortællingers tid er forbi hævdede postmodernisterne, men tilsyneladende lader hverken fortællere eller publikum sig gå på af det, for i dette årti har fortællekunsten fået en renæssance overalt.
Der synes at være et episk behov i alle samfund, også det digitaliserede. Hvorfor er det en uundværlig grundsituation: Nogen fortæller en historie for nogen?

Er det sådan, at mennesker ønsker at se sig selv som en del af et forløb, at vi ønsker at være i en sammenhæng, der kan fortælles. Hvert menneske har sin egen fortælling, men er også en del af en større fortælling om mennesker før og nu, beretninger om livet og døden og altings begyndelse og afslutning.
Måske reflekterer vi især over fortidens og fremtidens fortællinger, over tradition og fornyelse, over fortidens liv og efterliv i nutiden netop i dette år, hvor vi fejrer middelalderåret, og hvor vi står ved tærsklen til et nyt årtusinde.

På konferencen ”Billedfortællinger” vil vi bl.a. sætte fokus på nogle sider af forholdet mellem sprog og billede samt på billedfortællinger før, nu og i fremtiden.
Fremtiden er historiefortællerens, siger fremtidsforskere, men det er ikke længere de store fortællinger, men markedet, der dominerer med små historier, der er langt ind i produkterne.
Billeder, iscenesættelser, kunsten og dramaet breder sig ud i hverdagen, i reklamen, i butikker, supermarkeder, i beklædning og andre produkter.

Mangfoldigheden, der i den vestlige verdens billedkunst kommer til udtryk som fravær af en fælles fortælling i et episk forløb, sættes i relief af andre kulturers udtryk, hvor den fælles fortælling altid er nærværende i billedkunsten.

Endelig vil en vigtig indfaldsvinkel til konferencetemaet være børnenes egne billedfortællinger. For hvor vi i voksenverdenen ofte adskiller forskellige udtryksformer, er der i børnenes verden en tæt sammenhæng mellem udtryksformerne, som de med den største selvfølgelighed går ud og ind af efter behov. Eksempelvis opleves børns billedmæssige og sproglige fortællinger ofte som to uadskillelige udtryksformer.

Oplæg

Den uundværlige fortællekunst

Hans Hertel, professor, litteratur, KU

Det perfekte liv. Et kunstprojekt på reklamens sprog

Lisa Rosenmeyer, billedkunstner

Fortællinger i kalkmalerier

Hans Jørgen Frederiksen, kunsthistoriker, Aarhus Universitet

Miniaturebilleder og billedfortællinger i islamiske billeder

Maria Fjeldborg, kunsthistoriker

Børn fortæller billeder

Anna Klerfelt, forsker, Göteborg

Fællesmalerier med børn

Ole Halskov, kunstmaler

Tøj som erstatning for sprog

Anette Meyer, modedesigner

De store fortællinger, de små og fremtiden

Peter Bastian, musiker, forfatter

Det husker vi særligt…

Forestillingen ”Stories of Faces” med den belgisk/ schweiziske kunstner Horta van Hoye. Hun kombinerer mime, bevægelse og skulpturelt arbejde i forestillingen, hvor hun former og befolker scenen med papirfigurer, der bliver hendes medspillere undervejs. Ubeskriveligt.


Fortællekreds med Pia Gredal fra den fynske fortællekreds og teatergruppen Gadesjakket.


En spændende indføring i modens sprog og brug af alternative materialer.


En forsinket start på slutforedraget, da foredragsholderen mente, Bjerringbro lå tæt på færgen i Ebeltoft – det var før GPS-tid. Men foredraget begyndte i samme øjeblik, han trådte ind bag i salen, og i et splitsekund var der fuldstændig koncentration og engagement i hele salen.