1998

Temaet for konferencen er udsprunget af det foregående års tema, hvor arbejdet med kunst og natur ledte os ind på kunstens brug af naturens former, mønstre ornamentik.

Fra de tidligste tider har man kunnet spore en menneskelig trang til at omsætte iagttagelse og tolkninger af omverdenen til visuelle udtryk. Alt fra enkle dekorative mønstre på lerkrukker til avanceret computeranimation er et udtryk for denne trang. Det samme er vores kommunikation i skrifttegn, der ofte kan spores tilbage til billeder, der gradvist er blevet mere abstrakte.

Symboler er ligeledes stiliserede billeder, der kommunikerer et budskab eller en betydning videre. Ornamentik er et system af linjer eller former, der kan indeholde gengivelser af planter, dyr og menneskeskikkelser, men som modsætning til billedkunsten stiliserer naturformen.

Mønstre og ornamenter omgiver vi os med i alle kulturer, måske især i kulturer, hvor man ikke afbilleder mennesket. I arkitekturen, i boligen, i klædedragter, smykker, osv. kan vi følge skiftende tiders brug af mønstre og ornamenter fra den antikke græske arkitekturs linje- og planteornamentik og til vikingetidens og nordiske middelalderkunstneres specielle brug af dyreornamentik med gribedyr og ormeslyng. Nogle mønstre og ornamenter fremstår som ren dekoration, mens andre har en ganske bestemt orden og betydning.

Vi vil på konferencen sætte fokus på rytme, puls og gentagelser i billeder, på forholdet mellem skrift og billede, på dansen som visuel kunstform med mønstre, tegn og symboler samt på nutidens mønstre i vore byer.