Børn, Kunst og Natur
Konferencen blev afholdt på Hornstrup Centret, Vejle,
14.-16. november 1997
Natur defineres ofte i modsætning til det menneskeskabte, eksempelvis kunst, men har til alle tider i mere end en forstand leveret ”materialet” til kunsten. Kunstnerne inspireres af naturen, de bruger den som motiv, eller de henter materialer i naturen til fremstilling af deres kunst.
Vi vil på konferencen sætte fokus på natur/ iscenesat natur, som ”naturlig” og kulturel forekomst i kunsten og i børns møde med natur – eller naturmangel, som den forekommer i den moderne bykultur og landskabsformning / bearbejdning. I dag rammes måske de fleste af vores naturbilleder ind af TV-skærmen.
Temaet er grundlæggende aktuelt både her og i de øvrige nordiske lande, hvor netop naturen er en vigtig bestanddel i arbejdet med børn og kunst.
Oplæg
Det husker vi særligt…
Mange, mange fantastiske billeder om landart fra Alfio Bonanno og John Olsen, suppleret af den sprudlende nordnorske billedkunstner Webjørg Hagene Thoe, der også stod for en workshop.
Besøg i den nordiske udstilling ”Prospektera” på Vejle Kunstmuseum. Ud over kunstnernes værker blev udstillingen suppleret og videresendt med børnenes værker til de kommende udstillingssteder.