Lige et øjeblik – om børn, billeder og tid
Konferencen blev afholdt på Kystgården, Nyborg,
6.-8. november 1994
Tiden går, siger vi i vores kultur. Andre steder, at tiden kommer, at den passerer eller forgår.
Tiden tillægger vi mange betydninger: ”Det vil tiden vise”. ”Hver ting til sin tid”. ”Tiden læger alle sår”.
Det er med tiden som med vejret. Vi taler hele tiden om den, hvornår gør vi noget ved den?
”Man kan ikke skrue tiden tilbage”. Styrer vi vores egen tid, eller styrer tiden os?
Har børn deres egen tid, – og har vi voksne? Har børn, kunst og tiden ændret sig, eller er det vores opfattelse, der er under forandring?
Landsforeningen BØRN, KUNST OG BILLEDER sætter fokus på TIDEN på novemberkonferencen i 1994. Der er naturligvis ikke tid til (der var den igen) at komme ind i alle hjørner af det komplekse tema. Vi har valgt at bygge konferencen op om fire aspekter af BØRN, BILLEDER OG TID: Tid som historie/ forløb, Børnenes tid, Tid i bevægelse og billeder, Tiden og rummet.
Ud over foredragene arbejder konferencen i workshops med dramatisering og visualisering af tidsbegrebet. Børns billedarbejder om temaet, historiske billeder og billedhistorier, billedforløb, rytme og gentagelse bliver inddraget som eksempler.
Oplæg
Barndommens Billeder set i kulturhistorisk perspektiv
Bjarne Kildegaard, forsker, forfatter, mm. Nationalmuseet, Brede
Kunst tager tid – På tværs af tiden
Morten Skriver, billedkunstner
Tidens børn skaber sig – selv
Kirsten Drotner, medieforsker
Tiden og rummet. Forandring og stilstand i natur og kultur, v. tiden, videnskaben og kunsten ????
Jaques Gustin, landskabsarkitekt og stadsgartner
Det husker vi særligt…
Det stemningsfulde lysoptog til stranden med alle pilelamperne. Og de mange blikke og spørgsmål, da toget blev befolket med en stor gruppe, der ud over deres kufferter baksede rundt med lamper, der ikke kunne være i bagagenettet.
Bjarne Kildegårds fortælling om Barndommens Historie og om myter om børns tilblivelse rundt om i verden: nogle steder kommer børnene med storken, andre steder fødes de ud af kålhoveder, andre steder kommer de fra blomsterne, osv.