1993

Næste levende billede

Konferencen blev afholdt på Ry Parkhotel, Ry,
11.-13. november 1993

Vi ønsker også ved denne konference at afsøge grænserne i vores billedbegreb – måske overskride dem?
Næste levende billede dækker en vifte af temaer:
• billeder, der bevæger
• billeder, der bevæges
• billeder der bevæger sig
• billeder, man kan bevæge sig i

Konferencen beskæftiger sig med animation, videobilleder, mobile billeder, bevægelige skulpturer og objektteater. Men også ”levende billeder” i betydningen: At gøre billeder levende. Og selvfølgelig involvering i form af workshops og Speakers Corner.

Oplæg

Det skabende øjeblik

Frederik Dessau, forfatter, instruktør, radiovært, mm.

Gør kunstens billeder levende

Kirsten Justesen, billedkunstner

Animation som kunstart og billedteater

Ida Hamre, seminarielektor

Bevægelig kunst – mobiler

Per Oluf Ultved, billedkunstner, Sverige

Liv i tegneserien

Anders Hjort-Jørgensen, tegneseriemuseet, Kalundborg

Maske som billede, bevægelse og tradition

Klaus Tams, maskemager

Billedtænkning

Kjeld Fredens, hjerneforsker

Det husker vi særligt…

De to levende forestillinger Valse Mathilda fra Frankrig og Metamorfose fra Holland (begge uden ord) gjorde et stort indtryk. Smuk og grotesk på samme tid. Dukkespillerens kamp med dukken, snorene klippes over, dukkespilleren hoverer, men dukken rejser sig og går videre uden snore – men med krykker. Magisk.


”På Kryds og Finer” med Axel Hindberg, der viste en del af sin store produktion af mobiler, var et besøg, der blev husket i lang tid.
Og så var der også besøget af den lokale ”Rasmus Uro”, hvis vigtigste redskab i matematikundervisningen var en saks.